Angelina Jolie er tilbage og klar til ny omgang magisk ondskab og til at tage Aurora og en ny skurk ved hornene.

I ’Maleficent: Mistress of Evil’ ser vi hvordan tiden har ændret forholdet mellem Jolies ekstreme stærke karakter, Maleficent, og den nu ligeså stærke og opvoksede, Aurora. Men der er en tredje stærk kvinde med i puljen også, Michelle Pfeiffers Dronning Ingrith.

Meget har ændret sig siden den sidste film kom ud i 2014. Jolie er siden hen blevet gift – og skilt – fra Brad Pitt og der gik en årrække før vi fik de to at se igen på det store lærred. Hvis Brad Pitt fik udtrykt sin følelser i den nylige ’Ad Astra’ gør Angelina Jolie det så sandelig også her. Filmens overordnede tema er hvor langt man er villig til at gå for sine børn og derfor er Jolie som Maleficent blot endnu stærkere her end i den foregående film. Spejlingen mellem de to er lysklar og når de begge møder modgang finder de deres styrke det samme sted: i deres børn.

En af filmens bedste scener er at finde i starten, under en af de mest akavede ’mød-svigerforældrene’-middage længe vist på film. Bemærkninger og spydige kommentarer bliver slynget over bordet, flere af dem vedrørende adoptivbørn og ”rigtige familier”, hvilket ikke kan undgås at ses som en kommentar til Angelina Jolies egne adopterede børn. 

Hvor den første film syntes begrænset i form af univers og historie, er denne en langt mere farverig og fantasifuld film. Den er større, flottere og sjovere end den første og formår også at være mørkere og mere uhyggeligt – det er nok ikke uden grund at den udkommer op til Halloween. Fortællingen lider dog under at have for mange forskellige plots og det er ikke mange af dem, som lander lige godt på jorden når det hele slutter.

Hvis den første films styrke var Jolie så er denne films mest interessante karakter Aurora – som skal balancere mellem Maleficents magiske verden og Ingriths menneskeverden. Hvor at den klassiske skurk i Maleficent bliver forsøgt at blive gjort mere human, bliver der i stedet skabt en ny én-dimensional karakter i Dronning Inrigth, som er gjort mere karikeret end hvad der klæder Disney. Et bi-plot omkring Maleficents fund af sin ligemænd er kluntet fortalt og dens symboler set fra flere kilometers afstand. I stedet blomstrer Elle Fanning i hendes scener og skubber Jolie langt ud på et sidespor – den sørgelige sandhed er, at filmen faktisk er bedst i de minutter Jolie ikke er på skærmen.

Hvor den forhenværende film begrænsede sig til fortællingen om Tornerose, spreder ’Maleficent: Mistress of Evil’ sine vinger ud og fortæller flere historier – nogle bedre end andre. Spejlingen i Jolies eget liv er tydeligt, men hendes tid som A-liste skuespiller lakker mod enden.

Joachim Rønning   /   USA   /   2019   /   Eventyr   /   Spilletid: 119 minutter

’Maleficent: Mistress of Evil’ kan ses i biografen fra d. 17 oktober

Leave a Reply

Your email address will not be published.