Warcraft filmen lander snart biograferne, og normalt skal de såkaldte spilmatiseringer tages med et gran salt, alligevel er forventningerne høje.

Warcraft filmen har instruktør Duncan Jones på holdet, hvilket kun kan være en god ting. David Bowies afkom har flere gange vist sig i stand til at lave en god film, især når man tænker på de små science fiction mesterværker Sourcecode og Moon, som sagtens kunne have lidt en langsom smertefuld død, men fungerede som en drøm.

Den eneste anke mod Duncan, er at, Warcraft er en helt anden type bæst af en film. De andre film han har lavet, har været små historier udført som et kammerspil, med få skuespillere og en tynd præmis som plotstruktur. Her har vi at gøre med en film, med mange skuespillere, voldsomt meget CGI og en overflod af historie.

Warcraft bygger nemlig over begivenhederne i det første spil, og den historie er siden blevet udviddet på igen og igen. Der findes så meget indhold at det fylder et spil, flere bøger og blev omdrejningspunktet for den sidste nye ekspansion til online-spillet World of Warcraft kaldet Warlords of Draenor.

Om det hele kommer til at gå op i en højere enhed, eller om det falder til jorden må vi vente med at se til den 26. maj. Ser du frem til filmen?

About The Author

Med en bachelor i litteraturvidenskab, og en igangværende kandidat film- og medievidenskab, pløjer han sig gennem alle tænkelige nørdede discipliner. Dog holder han mest af tegneserier, og hvis du spørger ind til superhelte, så forbered dig på en time langt foredrag om, hvorfor Hulk kan tæske Supermand...

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.