Sharknado 4 – The 4th Awakens … endnu flere hajer til sommer!

Lige meget hvor dårlig filmene end må være, så er det her en FED plakat!

Lige meget hvor dårlig filmene end må være, så er det her en FED plakat!

De færreste havde nok forventet at en billig B-film, om hvordan hajer bliver suget op af cykloner og smidt rundt omkring i vandreserverne inde midt i Los Angeles, og som derefter går til angreb på mennesker, skulle gå hen og blive en international kultsucces.

Men det er ikke desto mindre den overraskende virkelighed vi står i, og til juli kommer så den (måske) sidste film i kommer-aldrig-i-biografen-serien Sharknado.

Det er fjerde installation, og den har fået den hø-hø-morsomme titel: Sharknado – The 4th Awakens.

Det er TV-kanalen SyFy der har bestilt filmene, og de har smidt én ny film i serien på gaden hvert år siden 2013. Den første hed bare Sharknado, den anden fik undertitlen “The Second One” (2014), og den tredje “Oh Hell No!” (2015).

Produktionsselskabet bag er Asylum, som er kendt og berygtet for deres meget, meget dårlige B-film, som ofte læner sig voldsomt op af en kendt blockbuster-film, også kaldet mockbusters. Som f.eks. Atlantic Rim (i stedet for Pacific Rim), Android Cop (i stedet for RoboCop) og Almighty Thor (i stedet for Thor).

I Sharknado følger vi ægteparret Fin (Ian Ziering) og April Shepard (Tara Reid), og 3’eren sluttede med en brat cliffhanger, hvor April måske/måske ikke dør. Dette lod SyFy så være op til seerne at bestemme via en afstemning, hvor man enten skulle tweete #AprilLives eller #ApilDies

… om April dør eller overlever kan man se på SyFY d. 31. juli.

About The Author

Skribent

Kim elsker film, tv-serier og tegneserier, og ville ønsker der var 36 timer i døgnet, så han også kunne få tid til at spille computerspil, høre musik m.m. Kim bor i Hjørring, og er til daglig grafiker og PR-ansvarlig på Vendsyssel Historiske Museum.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.