Netflix-serien Marvels Agent Carter er blevet aflyst efter kun to sæsoner, og opbakning fra en loyal fanskare.

Agent Carter nåede at få to sæsoner på Netflix inden den blev aflyst. Den fungerede som et samarbejde mellem Netflix og den amerikanske tv-kanal ABC, og handlede om Kaptajn Amerikas næsten-kæreste Peggy Carter, som blev introduceret i Captain America: The First Avenger og som senere er en af de stiftende medlemmer af spionorganisationen S.H.I.E.L.D.

agent carterI første sæson mødes Peggy efter de traumatiske begivenheder som den første Kaptajn Amerika film endte med, og hun kæmper en kamp på at blive taget alvorligt som kvinde i et mandsdomineret samfund i 1940’s USA. Hun opnår dog respekt fra sine mandelige kollegaer, og der opstår et endnu tættere bånd mellem hende og Howard Stark (Tony Stark/Ironmans Far) og hans butler Jarvis. Gennem sæson to bliver hun stadig mere og mere handlekraftig, og er et godt bud på en kvindelig superspion.

Det er derfor også ærgerligt at serien ikke bliver fornyet. Agent Carter har aldrig været fantastisk, den har haft sine op og nedture, men fungerede som et godt supplement til Marvels Cinematiske Univers, og var en stærk pendant til en franchise med overvejende mandelige hovedroller. Alligevel kunne serien ikke trække de ønskede seertal, og endte med at måtte lade livet, trods opbakning fra fans og producenter på serien.

Man kan håbe at Netflix og ABC vælger at komme ud med en afsluttende kortfilm eller bare en lille sæson senere, for at afslutte serien, da sæson to endte med en voldsom cliffhanger.

Har I selv fulgt med i Agent Carter, og hvad tænker I om den er blevet aflyst?

Leave a Reply

Your email address will not be published.