WOW Legion m.m. blev præsenteret til Blizzcon tidligere på måneden.

Okay, jeg indrømmer det. Jeg er forsinket med denne artikel. Jeg var simpelthen så optaget af at se Blizzcon via min virtuelle billet, at jeg lykkeligt glemte alt om Metronaut indtil nu.

Blizzcon er – for dem, der ikke er klar over det – en stor computerspilsmesse fra firmaet Blizzard Entertainment (dem, der udgiver Hearthstone, World of Warcraft og Starcraft m.fl.).

Hvad skete der så på messen? Tjo, højdepunkterne i år var dels udgivelsen af traileren til den stort anlagte World of Warcraft-film, der rammer biograferne til næste sommer. For mange af os fans var traileren helt fantastisk, selvom den visse steder bærer præg af en del CGI – og så udvidelsen WOW Legion.

Derudover var der kostume-konkurrence. Dette event glæder jeg mig altid personligt til, og det virker, som om kostumerne blot bliver flottere og flottere for hvert år. Se galleriet med vinderne HER.

wow-legion-blizzcon-cosplay

På samme side kan man også se vindere af kunst-konkurrencen, som indeholdt både traditionel og digital kunst. Herudover byder Blizzcon på konkurrencer i machinima, som er små film (ofte kreeret ud fra et spil eller omhandlende et spil) og musik.

Derudover bød Blizzcon også på diverse paneler, der omhandlede alle deres spil og fodrede fans med oplysninger om dels beta-testningen af Overwatch, og hvordan det nye spil skrider fremad.

Herudover blev World of Warcrafts næste expansion ”Legion”, eller “WOW Legion“, også omtalt en del, herunder blev der løftet for sløret på en del af de forventede ændringer, der kommer til spillet.

Vi nævner kort i flæng: Implementering af Class Halls i WOW Legion, som er mere klasseorienterede områder med quests og klassespecifikke muligheder. Artifakter – den nye slags våben i Legion, som står til at få sit eget talenttræ, man kan opgradere og løbende åbne op for flere muligheder gennem dungeons og quests.

Der blev naturligvis også talt om ændringer i de enkelte klasser samt den nye helteklasse: Dæmon-jægeren. Sidst men ikke mindst blev der talt om professioner samt transmogging (red: hvordan man får sit udstyr til at se fedt ud).

WOW Legion forventes at blive udgivet omkring september 2016.

wow-legion-blizzcon-gameplay

WOW Legion

I Hearthstone blev samtlige kort fra det nye League of Explorers-eventyr gennemgået. 45 i alt, som vil blive åbnet op for gradvist. De første udkommer på torsdag, så det er tid til at gøre sig klar, hvis man er Hearthstone-fan.

Overwatch blev også gennemgået. Der blev offfentliggjort tre nye helte til spillet, og det blev gjort klart, at selvom spillet er bygget til konsol, vil det også kunne spilles via controller. Spillet er som sagt i beta-fasen nu og forventes at udkomme i løbet af foråret 2016.

Overwatch

Overwatch

Sidst men absolut ikke mindst var der også E-sports-finaler i Starcraft, World of Warcraft Arena, Hearthstone og Heroes of the Storm. Desværre var der ingen danskere med i finalerne i år – mange havde håbet på Frederik Høj Jensen, også kendt som ”Hoej” i Hearthstone, men han endte desværre som nummer ni og nåede akkurat ikke finalerne.  Det gjorde hans holdkammerat Sebastian ”Ostkaka” Engwall til gengæld, og svenskeren endte med at rende med verdensmesterskabet.

Tillykke til holdet, vi hepper videre på Hoej fremover.

Leave a Reply

Your email address will not be published.