Aah, endnu et år, endnu et skridt tættere på den uundgåelige afslutning på menneskeheden, som vi kender den. Så lad os tage et blik på nogle af de globale katastrofer, vi muligvis står overfor, og hvad popkulturen kan lære os om at komme igennem dem.

Atomkrig

atomEn af de første store nyheder, som 2016 har budt på indtil videre, er Nordkoreas prøvesprængning af, hvad der muligvis har været en brintbombe. På grund af landets ekstreme aflukkethed fra resten af verden, har det været svært for eksperter at bekræfte, hvorvidt der rent faktisk er tale om en brintbombe, eller om det har været en atomprøvesprængning med lidt brint ‘drysset’ i. Og selvom det er sikkert, at Nordkorea har atomvåben, er de fleste eksperter også enige om, deres missiler er så elendige, at bomberne sandsynligvis ville styrte ned inden for landets egne grænser. Og hvis regimet nogensinde forsøgte at gøre alvor af deres trusler, ville de med al sandsynlighed blive bombet tilbage til stenalderen af resten af verdenssamfundet.

Der er naturligvis andre lande end Nordkorea med atomvåben. USA, Rusland, Kina og Pakistan har alle betydelige arsenaler. Men jeg tænker altid, at når der ikke var nogen, der var villige til at bruge dem under den Kolde Krig, så er der nok heller ikke nogen, der er villige til at bruge dem nu. Faktisk har atomvåbnet en dokumenteret afskrækkende effekt. Indien og Pakistan plejede ofte at ligge i krig med hinanden, men siden de begge to fik atomvåben, har der ikke været en eneste større, væbnet konflikt. Så en global atomkrig er muligvis en af de mindst sandsynlige trusler, vi står overfor.

Men skulle den nu bryde ud alligevel, så ville menneskeheden sandsynligvis godt kunne klare sig igennem den, hvis vi skal tage nogle ideer fra popkulturen. ‘Fallout’-serien beskriver f.eks. en omfattende atomkrig, som menneskeheden alligevel har overlevet. Enten i små isolerede enklaver, militaristiske bystater eller som mutanter. ‘Mad Max’ eller ‘Judge Dredd’ fremsætter samme argument, at selvom størstedelen af verden bliver lagt øde, vil menneskeheden kunne tilpasse sig sin nye verden om end i en helt ny form for samfund.

Den alternative historie for ‘Fallouts’ verden:

 

Zombieapokalypse

zombieDet her lyder måske som det mest usandsynlige scenarie, men er det nu også det? Der er adskillige dokumenterede eksempler på parasitter, orme og svampe, som vitterligt kontrollerer deres vært og får dem til at sprede parasitten, begå selvmord eller anden bizar, selvdestruktiv adfærd. Så måske kunne videnskaben uforvarende komme til at skabe en zombievirus, om end det i så fald ville være zombier a la ‘28 Days Later‘. Reelt døde zombier er umulige. Selv hvis hjernen holdt sig i live efter døden, ville nerver og muskler hurtigt begynde at nedbrydes, så zombien ville være ubevægelig og dermed uskadelig. Det er naturligvis stadig usandsynligt, men som videnskaben bliver bedre og bedre til at manipulere gener og DNA, kræver det bare en enkelt gal videnskabsmand, der synes, en zombievirus lyder som en fed ide, og derefter en enkelt klodsmajor, før tingene begynder at gå helt galt.

Mit bedste bud på, hvad man bør gøre i en sådan situation, er først og fremmest: haglgeværer! Næsten al zombiefiktion fra ‘The Walking Dead‘ til ‘Kadavermarch‘ er enige om, at den bedste løsning på et udbrud af vandrende døde er et skud i hovedet. Problemet for os i Danmark er selvfølgelig, at vi ikke ligefrem har rifler liggende i ethvert stormagasin som amerikanerne. Så find de våben, du nu engang kan, med en vis rækkevidde, om det så er spader eller høtyve, og rejs mod den nærmeste ø, gerne med så lille en befolkning som muligt. Zombier kan sandsynligvis ikke svømme, og når øen er ryddet, er det bare et spørgsmål om at holde ud, indtil de kradser af, militæret slår dem tilbage, eller verden bare fortsætter som muromkransede bystater.

Info om hjernekontrollerende parasitter:

Meteornedslag

armageddonJorden er blevet ramt at store meteorer adskillige gange, som har forårsaget forskellige former for masseudryddelser. Men livet har dog altid klaret sig igennem det, og det ville vi sandsynligvis også være i stand til, selvom vi ville være nødt til at forandre vores samfund radikalt. I ‘Deep Impact‘ er løsningen f.eks. at leve i store underjordiske komplekser i de år, det tager for støvet i atmosfæren at lægge sig. Størstedelen af menneskeheden vil måske uddø, men millioner vil stadig overleve og tilpasse sig. Meteornedslag er ikke så dramatiske, som film får os til at tro. Deres destruktive effekt foregår over årtier og århundreder, primært i form af mindre sollys og lavere temperaturer. Og selvom dette ville være højst skadeligt for planteliv, dyreliv og os selv, er der næsten ingen tvivl om, at vores art ville kunne komme igennem det.

Men hvorfor overhovedet se så dystert på det? Hvorfor ikke standse problemet, før det sker, med vores alle sammens ultimative meteorknuser: Bruce Willis! Send ham op i rummet med Steve Buscemi og Ben Affleck, og så kan vi ellers læne os tilbage og nyde fyrværkeriet.

Maskinrevolution

handDenne mulighed er måske den mest komplicerede og samtidig den mest sandsynlige på listen. Computere og maskiner er sandsynligvis det videnskabelige felt, der udvikler sig hurtigst. For 15 år siden var min mobil en simpel Nokia 3210 med plads til 20 sms’er. I dag er min mobil essentielt en miniature-computer, der fysisk kan svare på mine spørgsmål. Betyder det så, at scenarierne fra ‘Terminator‘ og ‘Matrix‘ snart er over os? Er det kun et spørgsmål om tid, inden robotterne finder deres våben frem og messer “Død over de biologiske slaveejere“? Er Apple i gang med uforvarende at skabe en selvtænkende maskine, der vil bringe død over os alle? Tjah, nej. For den selvtænkende maskine er her allerede.

Den primitive computeralder, hvor vi måtte programmere hver maskine med én specifik opgave, er ved at være ovre. Computere i dag bliver bygget til selv at tænke og lære. Vi har robotter, der kan observere et menneske gøre en ting og derved lære at gøre det selv. Maskiner kan efterhånden køre bil, komponere musik og udføre medicinske diagnoser. Kort sagt, maskinerne tænker og lærer allerede. Og alligevel har de ikke startet en global atomkrig eller noget i den retning.

Problemet med computer og robotter i fiktionen er, at de ofte starter med det udgangspunkt, at maskinerne har opnået ‘selvbevidsthed‘, som åbenbart er roden til alt ondt. Så snart Skynet blev selvbevidst, startede den et atomangreb imod menneskeheden. HAL, Ultron og VIKI (Fra ‘Rumrejsen 2001’, ‘Avengers 2’ og ‘I, Robot’ respektivt) besluttede også alle sammen at skade mennesker, tilsyneladende fordi deres ‘bevidsthed‘ drog dem til den filosofiske konklusion, at vi nok burde udryddes.

Robots-Unite

Men det er ikke rigtigt sådan, computere fungerer. Hvor intelligent en maskine end er, kan den ikke bare ‘beslutte‘ sig for at tolke sin programmering, som den vil. Selv om den lærer og tænker selv, er robotter essentielt stadig bare avancerede regnemaskiner. De handler ud fra bestemte prædestinerede retningslinjer. Hvis de indlæres om Nietzsche, kan de ikke pludselig beslutte, at det bedste for menneskeheden er lidt modstand til at gøre os stærkere. Så chancen for et ‘Terminator‘-lignende scenarie er nok ikke videre sandsynlig.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at maskinerne ikke overtager verdensherredømmet.

Som computere og maskiner bliver mere og mere avancerede, bliver det også mere økonomisk fordelagtigt at erstatte menneskelig arbejdskraft med dem. Og ikke bare inden for simple job som kassedame eller telemarketing. Men alle fag. Alt fra musikere, chauffører, servitricer, læger, advokater og økonomer er på vej til at blive automatiseret. Så et bedre spørgsmål er måske, hvad vi gør, når maskiner kan udføre næsten alle de job, vi har nu, både bedre og billigere end os selv? Kommer planøkonomien til at gøre et comeback? Kan vi alle sammen læne os tilbage og slappe af, mens vi overlader arbejdet til robotterne? Ender vi i en økonomisk depression, hvor 99 procent af befolkningen er arbejdsløse, og den sidste procent sidder og tjener penge på, at maskinerne slaver løs for dem?

De tre andre trusler er essentielt bare lidt sjov og spas, som jeg ikke tror repræsenterer nogen ægte trussel for menneskeheden. Men jeg tror, maskiner og computere bliver en ægte udfordring at håndtere, også i vores egen tid. Ikke med hensyn til om vi overlever dem, men med hensyn til, hvordan vi skal samleve med dem. Som så mange andre store forandringer kommer det til at åbne for nye muligheder, men også nye problemer.

Jeg tror, det mest opløftende fremtidsscenarie kan hentes fra enten filmen ‘Her‘ eller bogen ‘I, Robot‘. De præsenterer begge en fremtid med avancerede, tænkende maskiner. Og disse er ikke uden deres problemer. Men hvad enten man tolker dem som avancerede redskaber eller en ny form for kunstig livsform, så følger de stadig deres primære formål, nemlig at hjælpe menneskeheden i dens fremskridt og udfordringer, og vi er essentielt bedre tjent med dem.

Automatisering af arbejdskraften:

 

Det var et par af de udfordringer, vi muligvis står overfor i det nye år. Sandsynligheden taler for, at ingen af dem rent faktisk kommer til at gå i opfyldelse lige foreløbigt. Men bare for en sikkerheds skyld kan du jo begynde at hamstre dåsemad, investere i en riffel og tale pænt til din iPhone.

Hvad kommer til at udslette menneskeheden?

View Results

Loading ... Loading ...

About The Author

Uddannet idehistoriker og antropolog bosat i Århus, men bærer nu den hæderkronede titel jobsøgende. Når han ikke arbejder på sine to lommeprojekter, verdensfred og verdensherredømme, læser han læssevis af bøger, ser film og tv-serier, eller afholder b-films-maratoner med sine venner. Kasper drømmer også om en dag at få noget interessant at skrive i sin profiltekst.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.