Går du og pønser på at besøge en festival i udlandet og skæver til USA, kan du roligt spare dig en masse penge og tage til en af Englands bedste festivaler i byen Bedford mellem Oxford og Cambridge.

21593850355_214f15ec8b_kNICEcon-festivalen er drevet af butiksejer Jeff Chahal, som sammen med sine brødre og deres ansatte i butikken Close Encounters har stablet et fantastisk arrangement på benene, som tidligere har inkluderet gæster som Alan Moore. I år gæstede Brian K. Vaughan, Garth Ennis, Steve Dillon, Simon Bisley, RM Guera, Frazer Irving og et hav af andre kendte og mindre kendte kunstnere den lille by, og det var en sand fornøjelse at tage turen over.

21405749220_d5a2e05ddc_kMit sidste besøg til Bedford havde involveret en bustur med skift i Cambridge, men ved hjælp af udskældte Ryanair var det i år muligt at tage til Luton, hvorfra man kan tage toget direkte til Bedford. Det var derfor muligt, efter en noget hektisk morning-flyvning, at træde direkte ind i en shuttlebus til den nærliggende station og derefter en 20 minutters togtur til Bedford. Det kunne ikke have været bedre.

Med en Airbnb i bagagen samt et hav af tegneserier kunne undertegnede og Tegneseriesnakmesteren Lasse Jørgensen smide nogle ting af, inden vi gik videre til årets venue – et stort telt ved den lokale rugbyklub. Måske ikke det største sted til en festival af denne kaliber, men det intime og til tider varme telt var helt perfekt.

Ligesom til de danske festivaler er der en masse skabere, der sælger deres forskellige bøger og tryk, men den største handel går på originalsider og -tegninger. Vi må konstatere, at vi i Danmark er meget priviligerede i den retning, da en skitse i England nemt koster 100, og de dyreste malerier kostede op mod 4500.

21406897779_20b18e5173_kMen der er også mulighed for at sætte sig ned, mens man venter på sin skitse og snakke med kunstneren om alt mellem himmel og jord, og hvis man blot har et blad eller en bog, der skal signeres, kan man ofte lige stikke snuden forbi og spørge, om det kan lade sig gøre. Det skaber et forhold mellem kunstnerne og de fremmødte fans, når man sidder i øjenhøjde, og stemningen i teltet var fantastisk venlig, og smilene på folks læber var ikke til at skjule, hvis de lige havde fået fat i Glenn Fabry eller Ben Oliver eller Goran Parlov.

Sidste år var der en form for tema, hvor fokus var spanske skabere, og i år kom mange af de fremmødte fra Kroatien – og hvem ved, måske ser vi en samling danske tegnere på festivalen i fremtiden.

Alt i alt en fantastisk tur, som ikke behøver at koste alverden, men man skal nok have en tusse med i lommen, hvis man vil have en tegning. Signaturer er gratis, og har man ikke råd til en tegning, kan man altid købe et print til en overskuelig pris.

Hold øje med nicecon.co.uk for datoer til næste års festival. Vi håber selvfølgelig, at den ikke overlapper med næste års Art-Bubble i Horsens, 10.-11. september, og hvis det hele passer, så tag turen.

Fly fra Kastrup/Billund til London Luton.
Shuttlebus og tog til Bedford.

Retur.

Rejsetid på ca. 4 timer, afhængigt af, hvor tidligt eller sent du kommer til de respektive lufthavne.

Husk også, at Tegneseriesnak allerede har en podcast ude, hvor Lasse og undertegnede snakker om NICEcon i omkring 15 minutter, inden kampen om tegningerne blev indledt endnu en gang.

21567616496_e52844e6b9_k

About The Author

Árni Beck Gunnarsson har været fanget i en anden verden siden han i 1982 så EMPIRE STRIKES BACK i en biograf i Island. Når han ikke passer sit arbejde læser han tegneserier, ser film og serier mens han vasker op og han sidder desuden i styregruppen for Art-Bubble tegneseriefestivalen.

Related Posts

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.