Copenhagen Comics – Danmarks største tegneseriefestival – åbner snart dørene for 7. gang. Det foregår i Øksnehallen på Vesterbro d. 25.-26. februar 2017, og billetsalget er netop skudt i gang!

Der er altså kun en måned til, at vi alle kan få stillet den værste tegneseriesult. Er du klar, eller er du ikke helt sikker på, hvad du kan forvente? Hvis sidstnævnte er tilfældet, så lad mig tegne et billede af festivalen for dig!

Copenhagen Comics beskriver sig selv således:

”Copenhagen Comics hylder alle former for tegneserier. Fra de go’e gamle klassikere og hårdtslående superhelte til manga og graphic novels. Der er plads til alt fra verdenskendte Disney-serier til smalle, debuterende striber. Copenhagen Comics er for alle, der elsker tegneserier.

Festivalen byder på et væld af stande, udstillinger arrangeret specifikt til festivalen, debatter og workshops – og selvfølgelig mulighed for at hilse på og få signeringer af din yndlingstegner eller -forfatter.”

Copenhagen Comics

Foto: Carsten Olsen

Man kan se frem til at møde et væld af udenlandske gæster, bl.a. Jan Lööf (Felix), Barry Kitson (DC og Marvel Comics), Dave McKean (Batman: Arkham Asylum og Cages) og Grzegorz Rosinski (Thorgal). Se hele gæstelisten på Copenhagen Comics’ Facebook-side eller hjemmesiden.

I år uddeler brancheforeningen Danske Tegneserieskabere Claus Deleuran Prisen under festivalen. Der er prismodtagere i fem kategorier: bedste danske tegneserie, bedste danske debut, bedste danske tegneserietegner, bedste danske tegneserieforfatter og bedste danske tegneseriefarvelægger.

Copenhagen Comics

Foto: Carsten Olsen

Der er også masser af aktiviteter for børn og unge – og selvfølgelig barnlige sjæle. Man har mulighed for at få lavet en tegning af sig selv i Portrætrobotten, overvære (eller deltage i!) en Cosplay Catwalk, tage et tegneseriekørekort og meget mere!

Praktisk informationCopnehagen Comics
Tid: Lørdag d. 25. februar kl. 10-18 og søndag d. 26. februar kl. 10-17
Sted: Øksnehallen (Vesterbro, København)
Pris: 150 kr. for hele weekenden eller 100 kr. for en dagsbillet (halv pris for børn og unge mellem 6 og 15 år)

Køb din billet på Billetto nu!

Hvis du gerne vil spare indgangsprisen og samtidig møde masser af ligesindede nørder, er det stadig muligt at blive frivillig.

About The Author

LEGO-entusiast, Potterhead, Japanofil, Draenei Hunter – nørdet barn har mange titler. Studiemæssigt har Juliane en bachelorgrad i Japanstudier, og i skrivende stund læser hun på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.