Der er massere af humor og endda thriller-elementer i Siri Pettersens nyeste udgivelse, hvor pigen Kine finder en pludselig og bekvem måde at slippe væk fra virkeligheden på.

Kine er – selvom hun ikke vil indrømme det – faktisk en ret typisk begyndende teenager. Hun hader sin mors overfladiske opførsel, sin fars skuffede mine og klassens dumme dreng Jarle. Det er i hvert faldt det hun fortæller sig selv og os læsere.

Egentlig ville hun helst skride fra alt og alle, men når man er barn bliver man tvunget i skole og til svømmeundervisning uden at have nogen form for indflydelse på ens eget liv.

Efter at have haft en helt katastrofal dag finder Kine et mystisk objekt på den lokale kirkegård, der skal blive hendes redning. En boble med en uhyggelig dukke indeni; boblen har kun Kine adgang til og derinde kan hverken hendes mor eller far komme. Med ét har Kine komplet fred fra alt det ansvar og bøvl der venter på hende udenfor. Boblen opfylder alle de ønsker, hun må have, lige fra en ny computer til tre kilo karameller. Alligevel lader det til, at Kine må indse, at boblen ikke er helt så belejlig som det umiddelbart lader til. For selvom hun har alt hvad hjertet begærer, lader der alligevel til at mangle noget.

’Boble’ er alt i alt velskrevet børneroman til +10 år-segmentet. Norske Siri Pettersen har et godt fortællergreb der drager læser på en jordnær og pragmatisk måde. Forestil dig en fusion af Bent Haller og Tim Burton, og så får du denne magisk-realistiske, morsomme historie bundet i et genkendeliget dilemma ved at være barn og ung teenager, hvor eksempelvis beskrivelserne af Kines forældre er spot-on.

Kine kommer ud for nogen morsomme twists i sin egen historie, mens romanen også indeholder smukke naturbeskrivelser fra det norske landskab. Det overnaturlige aspekt giver et utroligt sprødt lag til en bog der ellers hurtigt kunne gå hen og kæmpe med klichéerne. Insisterende gentagelser bliver af og til lidt kedelige at genlæse, og romanen virker splittet i, hvad den selv vil. Jeg sidder forvirret tilbage, da bogen både vil lære sin hovedkarakter om ansvar men samtidig også adresserer forbrugskulturen og kapitalisme.

En dansklærer ville sikker kunne finde meget guf i Kines boble der dybest set er en coming-of-age-story med et overnaturligt tvist. Vi har alle sammen af og til lyst til at flygte fra alt ansvar og alle forpligtelser. Forskellen fra os andre og Kine er blot, at vi ikke har en boble at flygte ind i og nødvendigvis må forholde os til virkeligheden. Uden at afsløre for meget, er det også den konklusion Kine bliver nødt til a se i øjnene i en gradvis mere omklamrende boble.

Boble / Siri Pettersen / 2019 / Høst & Søn / Roman / 292 sider

Leave a Reply

Your email address will not be published.