Mesteren Haruki Murakami er tilbage. Hans nyeste værk er fyldt med mange af de elementer vi kender fra hans hidtidige forfatterskab, og med en tålmodig pen inviterer topforfatteren os ind i en troværdig verden, der leger på kanten af virkeligheden.

Haruki Murakami er en uovertruffen historiefortæller, som efter sit kommercielle gennembrud med Norwegian Wood i 1989 kontinuerligt siden da har formået at stadfæste sin rolle som Japans største internationale forfatter. Hans nyeste værk, Mordet på Kommandanten, er ingen undtagelse, hvor de to lange bind er stopfyldte med både historiske og litterære referencer.

Vores navneløse hovedperson er en metaltræt, uinspireret maler der overlever ved bestillinger på portrætter, og hvis kone pludselig forlader ham efter seks års ægteskab. Gennem omveje ender jeg-fortælleren med at bosætte sig i den kendte maler Tomohiko Amadas tidligere bolig, og snart vikles hovedpersonen ind i mysterium efter mysterium, der alle har forbindelse til den rige nabo Menshiki, et tre meter dybt hul bag huset og et hengemt maleri på loftet. Det uvirkelige bløder ud i virkeligheden i denne næsten 900-sider lange fortælling om idéer, metaforer og behovet efter at skabe kunst.

Denne tour de force af Murakami er udkommet i to separate bind på dansk til 350,- pr styk, men ud over det økonomiske aspekt i form af indtjening, er der intet der for mig antyder, at behovet for at skille bogen ad skulle have været der. Første bind ender ikke med en rystende cliffhanger, ej heller benytter bind II sig af hverken tidshop eller en nævneværdig opsummering af forrige bogs indhold. Dermed er der altså nødvendigt at læse begge bøger for at få den samlede historie med, da de to bind ikke står individuelt.

Det er en kæmpe fornøjelse at dykke ned i Murakamis forunderlige karaktergalleri. Gennem jeg-fortællerens øjne betragter vi verden og menneskerne omkring ham, og mens jeg vender de mange sider lærer jeg vores hovedperson så utrolig godt at kende, at det bliver som at følge en nær ven. Murakami har i særdeleshed styr på denne form for fortællergreb.

Det kræver tålmodighed fra læsers side at komme igennem romanerne, for selvom det er lettilgængelig at læse, driver plottet til tider utrolig langsomt afsted. Det stemmer godt overens med temaerne i bogen og fremstår som et bevidst valg, da vi ser plottet folde sig ud ligesom vi overværer portrætmaleren der langsomt udfylder det tomme lærred. Vi får hvert enkelt penselstrøg med i den lange rejse mod svar på romanens mange mysterier.

Murakamis leg med grænsen mellem det virkelige og uvirkelige er aldrig overgjort, og med hans pen skabes en fascinerende, blød grænse som aldrig behøver en klar definition. Den afdæmpede mystery-genre er fremragende hvis man tager sig sin tid i læsningen. Det her er ikke stedet at starte, hvis du ønsker en blød introduktion til Murakami, men her bør du i stedet fortsætte som fan af de mange klassiske og elskede Murakamiske elementer.

Mist ikke tålmodigheden, hvis du synes Murakami indimellem viger langt fra hovedplottet med sine mange små sidespring. De mange tråde skal nok samles til sidst, mens mystikken heldigvis består.

Haruki Murakami  / 2018 / Klim / Roman / Oversat af Mette Holm  / 424 & 448 sider

Leave a Reply

Your email address will not be published.