Jamal Bendahman har for nylig udgivet sin debutroman Ash-Shaheed [Vidnet], hvor han udforsker sufi-mysticisme, rodløshed og den konstante søgen efter ekstase. Vi har mødt ham til en samtale om inspirationskilder, menneskelig identitet og lidt derimellem.

Artikelfotos: Lasse Uttrup

Vi mødes på Café Osborne på Nørrebro i København, en bydel Jamal også er bosat i. Der er en hel særlig grund til, at Jamal er interesseret i miljøer som dette:

”Jeg er helt vildt fascineret af værtshusmiljøer. Der opstår en helt vanvittig dynamik. Folks samles fra alle lag – fra drankere til studerende til håndværkere til akademikere. Det er et samlingssted for den almene befolkning. Værtshusmiljøer er så dynamiske, og det bliver nemt at skabe en dynamisk tekst og forestille sig livsskæbner for de folk der kommer forbi.”

I romanen møder vi Younes, der i en grå hverdag får en åbenbaring som ryster hans sind, men som også bringer ham en form for indre ro. Jamal fortæller her lidt om romanens handling og om sin plagede hovedkarakter:

”Det er en fyr, der fra han er lille vokser op i en utryg barndom og i en post-9/11-social dynamik. Han er konstant stigmatiseret, dehumaniseret og flygter fra det fuldstændigt med sex, stoffer og druk. Han ender med at finde troen til sidst, men vandrer ellers hvileløst rundt i en søgen efter den ene ekstatiske oplevelser efter den anden. Han er en fyr der oplever op- og nedture. Den ene dag flyver han op i rummet – fyldt med meningsfulhed, fred, eufori – og dagen efter vågner han op til selvhad.”

Jamal Bendahmans roman er ikke ligefrem konventionel migrantlitteratur, og han gør især op med synet på, hvad muslimsk identitet bør – eller rettere ikke bør – være. Om hovedkarakteren Younes’ rolle siger Jamal, at Younes først og fremmest er et helt menneske, og at han vil ikke defineres på baggrund af sin religion. Netop dette ønsker Jamal at understrege:

”Den muslimske identitet er flydende. Den er meget mere, end hvad den altid bliver udlagt som. At nogen stiller sig frem og siger, at de repræsenterer os alle sammen – det fratager os vores stemmer; vi bliver reduceret til en funktion af vores forældres generation som om vi ikke er sammensatte, hele mennesker. Som om vi ikke er fucked-up eller velfungerende mennesker ligesom alle andre. Det er derfor jeg ville have, at Younes skulle være så fucked-up som muligt.”

Han fortsætter med at forklare:

Det er ikke nemt at vokse op på samfundets bund med samfundstabere på bistand og drankere samtidig med, at der er en fuldstændig urealistisk forventning fra samfundet om, at vi alle, på mirakuløs vis, bryder ud i løbet af én generation og kravler ud af de betonkasser, vi er blevet placeret i.”

Når det kommer til Jamals inspirationskilder favner de bredt og omfatter bl.a. Koranen, The Twilight Zone og Don DeLillo. Ved hjælp af disse har han i sin roman repræsenteret forskellige genrer i form af satire, sci-fi og surrealisme. I processen med at skrive af bogen fandt Jamal især inspiration i Don DeLillos postmoderne ’White Noise’:

”Den [’White Noise’] er satirisk med mange perspektiveringer til vilde ting: teknologi, videnskab, politik. Jeg tænkte: ”Jeg vil skrive ligesom ham”, så da jeg begyndte at skrive bogen satte jeg ned ned med den ved siden af, så jeg kunne slå op og ”stjæle” et par ting. Jeg prøvede så vidt muligt at efterligne det. Jeg ramte ved siden af, men så ramte jeg noget der var mit helt eget.”

Ash-Shaheed [Vidnet] har også en mærkbart element af surrealisme som Jamal blev inspireret af fra film, mens han fandt litterær inspiration om det mystiske sufi-miljø hos den amerikanske forfatter Michael Muhammed Knight:

”Han [Knight] skaber en en form for islamofuturisme, en utopi, hvor tingene er mere rummelige og ikke så forstokkede.”

Jamals roman er ikke ligetil, hvilket er også noget Jamal håber, at læser kan påskønne:

”Det er en kompleks roman. Tag kompleksiteten med. Intet er sort og hvidt. Verden består af et uendeligt antal nuancer. Alt er i bevægelse; tingene ændrer sig hele tiden og er kontekstafhængige. Jeg vil gerne have, at folk påskønner kompleksiteten. At de har en åben læsning.

Den skal læses flere gange, før man forstår den. Det kunne være fedt, hvis folk værdsatte formen: den rene litterære form frem for en tematisk analyse: Der er ingen budskaber.”

Sidst men ikke mindst håber han, at de tager imod Younes som han er i hele sit væsen og som et individ snarere end en stereotyp:

”Jeg vil have, at de kommer tæt på Younes. Jeg vil have, de kommer ind i hans hoved og hans følelser. At de føler kompleksiteten og føler hvor fucked-up han er. Han er ikke et reduceret menneske, han er kompleks og sammensat og har svært ved at finde sig til rette som alle mennesker. Han har kæmpe eksistentielle kriser. Han er ikke bare et produkt af sine forældres religion. Hans spirituelle rejse er hans helt egen.”

Ash-Shaheed [Vidnet] af Jamal Bendahman er i udkommet på Forlaget Gladiator og er 283 sider. Pris 299,95 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published.