Forfatteren der skriver fordi han skal dø

Det er ikke nyt for norske Karl Ove Knausgård at skrive om sig selv.

Tværtimod er det faktisk netop det, han i stor grad har baseret sin karriere på med den selvbiografiske seks bind lange serie Min Kamp i hovedsædet. At skrive er for ham en smertelig nødvendighed; det er tvungent og til tider tragisk, men også noget han aldrig ville kunne stoppe med.

I essayet ”Hvorfor Skriver Jeg?” får vi på intet tidspunkt et definitivt svar på spørgsmålet, som titlen rejser. I stedet får vi en unik mulighed for at komme på guidet rundtur i en af de helt store nordiske forfatteres skrivehjerne.

Knausgård bringer nogen tunge herrer i spil i sine kulturelle udskejelser, hvor de kreative tankestrømme sammenlignes med dem af bl.a. Edvard Munch, Vincent van Gogh og Michel Foucault. Egentlig vil jeg bare gerne høre endnu mere om hans egne skriveprocesser. Men dette essay er skrevet fuldstændig på forfatterens egne præmisser, hvilket jeg køber fuldt ud. Så er det bare ærgerligt at essay-genren indimellem stikker af i banaliteter, som Knausgård selv er rigeligt opmærksom på. Der har været en stædig insisteren på, at teksten ikke behøver være sammenhængende, som man ofte ser færdigredigerede essays være. For det er Knausgårds værk, og det skal emme af rodet i forfatterens eget hoved.

Derned snyder bogens præmis en smule, for vi præsenteres ikke for en decideret skriveguide, hvilket kan forekomme en smule vildledende. Men disse faktorer betyder ikke, at man skal holde sig fra Knausgårds essay. For manden skriver ypperligt, og læseværdig er han i den grad. Selvom Knausgård spytter sætningerne ud med voldsom spontanitet, gøres det med en rolig og behagelig røst, der fører læser trygt gennem hans verden. Jeg lever og ånder for de smukke, enkle billeder, hvor Knausgård beskriver forbipasserende glimt, som da han i barndommen laver en sneengel: ”Følelsen af kulde der stiger op fra sneen, og den lette, men umiskendelige lugt af sne, og lyden af dynejakkens glatte stof mod sneen fik noget til at løfte sig inden i mig.”

Det særligt tiltalende ved denne lille sag er, at den både fungerer som en introduktion til Knausgårds forfatterskab og skrivestil såvel som en tur bag ’scenetæppet’ for dem, der allerede er fans. Personligt foretrækker jeg dog Karl Ove Knausgård som romanforfatter frem for essayist.

Karl Ove Knausgård / 2019 / Lindhardt og Ringhof / Essay / Oversat af Charlotte Jørgensen  / 70 sider

Leave a Reply

Your email address will not be published.