Der er skruet op for grusomhederne i Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødkers vellykkede gendigtning af Brødrene Grimms udødelige folkeeventyr.

Ækle folkefortællinger og grumme skæbner er med tiden blevet disneyficerede til søde, tamme historier, hvor de onde taber og de gode lever lykkeligt til sine dages ende. Men det er ikke tilfældet i Grimm, hvor forfattere Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker vender tilbage til samtidens strenge moraler og deciderede brutale fortællinger, der kan få nakkehårene til at rejse sig på barn såvel som voksen, når de fortælles i ly af mørket en lummer sommeraften.

I en tid hvor man kan anklage den nuværende forældregeneration for at pakke deres børn lidt forgodt ind i vat, er det tiltrængt med disse særligt skræmmende historier. Det røster den menneskelige grundvold, når Rapunsels prins får hakket sine øjne ud af torne og Rødhættes bedstemor ender op som kødsuppe. Ikke at man skal dvæle alt for meget ved de blodige detaljer – det bliver alligevel for makabert.

Om ikke andet er udgivelsen bevis for, at folkeeventyr stadig holder i dag. Nogen få af fortællingerne bliver en smule monotone og vender igen og igen tilbage til aspekter, der fremkommer forældede, som eksempelvis trangen til at gifte unge møer væk og de konstante sort/hvid-betragtninger over rigdom og fattigdom. Ak ja, mon ikke vi alligevel kan relatere til disse ekstremer. Det er nu heller ikke fordi jeg ligefrem forventer repræsentation i historier fra 1800-tallet.

Andersen og Bødkers triumfkort er deres moderne fortællerstemmer, der frigiver de firkantede personer fra sine klicheprægede lænker og kontekstualiserer deres handlinger, så vi rent faktisk føler med dem som personer og ikke blot ser dem som skræmmebilleder. Man kan mærke en tydelig forskel Andersen og Bødkers stil imellem. Hvor Bødker læner sig op ad det traditionelle format, ynder Andersen at begynde sine eventyr in medias res.

Hverken Kenneth Bøgh Andersen eller Benni Bødker har tidligere været blege for at skrive skræmmende, ulækre og væmmelige børnebøger, og visse af Grimmbrødrenes eventyr er da også særligt grumme og blodige, så det hører sig ikke til de allermindste, men brug endelig bogen til at udfordre de lidt ældre børn som er i stand til at skelne mellem det gode og det onde.

John Kenn Mortensens gotiske illustrationer bør ikke glemmes. De understreger den grusomme elementer som kun få andre ville kunne. Så hjælper det jo også, at bogens ydre er i topkvalitet, hvilket resulterer i en forbedret læseoplevelse.

Sidst men ikke mindst er det til bogens fordel, at en stor portion af de udvalgte eventyr ikke er Grimmbrødrenes mest populære. Selvom Rødhætte og Hans & Grete er inkluderet, er der inkluderet mange eventyr, hvis lige jeg aldrig før er stødt på. Læs ikke eventyrerne i streg, men et enkelt her og der som godnathistorier. Og hop så ellers i seng med hovedet fyldt af rædselsvækkende tanker.

Grimm / Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker / 2019 / People’s Press / Eventyr / 224 sider

Leave a Reply

Your email address will not be published.