itemimage

”Som du ser mig” af Cora Carmack udkommer på dansk den 7. Oktober, og hvis ikke du allerede glæder dig, så kan du godt begynde at gøre det. ”Som du ser mig” er en selvstændig roman i Losing It-serien. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at gribe ud efter bogen, så snart den når din lokale boghandler. Jeg har været så heldig at modtage et eksemplar af LOVEBOOKS.

Det er let at læse om det lykkelige liv og hverdagens små problemer. Hvad der er langt mere svært er at leve sig ind i en så ulykkelig sjæl som Kelsey, og ikke lade sig påvirke af hendes sindsstemning.

For mange andre er det en drøm at rejse rundt i hele Europa, men for Kelsey er det ikke et spørgsmål om at opleve så meget som hun kan, men at fortrænge så mange oplevelser, som overhovedet muligt. På flugt fra sin fortid og det triste liv hun har lagt bag sig, møder hun en person der ændrer alt. Dette er dog ikke prinsen på den hvide hest eller en skytsengel sendt fra himlen. Tvært imod så alliere hun sig med en sjæl, der er lige så ødelagt som hendes egen. Efter lidt overtalelse, siger hun ja til at give ham en uge af sin tid. En uge til at bevise, hvordan et rigtigt eventyr ser ud.

Der er lagt op til en hjerteskærende fortælling om at give slip og leve livet. Vigtigst af alt, så er det en fortælling om at finde sig selv, når man ikke engang aner, hvor man skal starte med at lede.

På blot 320 sider formåede Cora Carmack at få mig til at grine, græde og ikke mindst smile. Det var en oplevelse udover det sædvanlige og på intet tidspunkt, var man i stand til at vide, hvor de to rejsende endte henne, eftersom de ikke selv havde nogen plan. Hjertevarmende, hjerteskærende og ikke mindst livsbekræftende i en sådan grad, at man sidder med en følelse af tomhed, når sidste side vendes.

Leave a Reply

Your email address will not be published.