Skrevet af Liv Strömquist 

Det moderne kærlighedsliv er svært, og vi bliver alle spiddet satirisk af Liv Strömquist i denne grafiske og begavede analyse. 

Liv Strömquist har både streg og relevant indhold nok til endnu et værk, der følger hendes tegnede dannelsesmanualer og opslagsværk over kvindeundertrykkelsen Kundskabens frugt fra 2015 samt I’m every woman fra 2019. Dem andmeldte jeg i sin tid på Metronaut, og de var og er ægte mesterværker. Man kan læse dem en gang om året, lige friske priviligeerkendelsen op, og seriekrænkere samt skoleelever af begge køn burde have dem tvangsoplæst.  

Jeg håbede ved sidste anmeldelse, at Liv Strömquist ville blive ved, og jeg så frem til at læse, hvad hun i fremtiden ville finde på. I mellemtiden har hun nu fået mere selskab på den feministiske tegneseriescene, der heldigvis er blevet indtaget af mange flere tegnere og forfattere, der i ligestillingens og oplysningens navn sætter fokus på emnet til mange forskellige målgrupper. Det er lige før, der er tegnet feministisk indhold i bogform til alt fra dåbsgaven og op. Måske er den næste målgruppe, der skal tages fat på de vrede bedstemødre, der højlydt sidder ved facebooktasterne og med caps lock på brokker sig over #metoo. Eller så kunne de læse noget af det, der alleredes findes. Det håber jeg, de gør. 

Men denne gang i Liv Strömquist´s nyeste bog Den er der ikke handler det om kærligheden, og det er faktisk meget forfriskende. De utallige, uretfærdige, fornedrende krænkelser og den evige undertrykkelse forsvinder selvfølgelig ikke, fordi man ikke skriver om den, men dette nye syn på forskellen mellem kønnene giver en spændende indsigt. Og som altid krydrer Liv Strömquist den akademiske og historiske viden med populærkulturen. 

For som alle, der har fulgt med i de glittede magasiner ved, så har Leonardo DiCaprio datet 117 unge og lækre bikinimodeller uden at forelske sig. Og måske flere har spurgt sig selv hvorfor? Kan der virkelig ikke være en af dem, der er den rigtige for ham?

Den er der ikke analyserer Liv Strömquist sig frem til, hvordan det specifikt kan være, Leo er så uheldig, men også hvordan det går med kærligheden generelt i vores senkapitalistiske tidsalder. Fra Leo og Beyoncé, til Søren Kierkegaard og flere andre filosoffer i den moderne sociologi diagnosticerer, tegner og fabulerer Liv Strömquist  sig til, hvad der er galt med både Leonardo DiCaprio, og alle vi (de) andre, der bare ikke rigtigt føler det helt rigtigt. Shopper vi rundt i mennesker, som vi shopper rundt med alt andet, eller er vi egentligt bare kun oprigtigtinteresseret i os selv. Og hvorfor er det sådan? 

Det bliver en sindssyg interessant gennemgang af, hvordan synet på kærligheden og forskellen mellem kønnene har forandret sig gennem tiden. Værket kommer med utallige ”aha´er”, ”ahjapræcis” og ”næmenerdetvirkeligsandt”. Det akademiske fylder, Liv Strömquist har som altid sine kilder i orden, og på den måde føles det som aldeles intelligent og oplysende underholdning, og samtidigt er den sorte streg kompromisløs og bliver en del af det altid ulmende oprør.  

Jeg er begejstret for det nye fokus, og jeg håber, at denne bog vil blive læst af mange, så det med forståelsen af kærlighedens magt og betydning kan blive lidt nemmere for os at leve lykkeligt med eller uden den. 

Det er endnu et mesterværk. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.