Med ’Kina i ti ord’ har Yu Hua skrevet et ærligt, reflekteret og dybt personligt portræt af et Kina som ikke tidligere er blevet belyst blandt landets forfattere.

’Kina i ti ord’ er en essaysamling, hvor de ti essays udspringer af forfatter Yu Huas nøje udvalgte ord, der på den ene eller anden måde siger noget om Kina. På den måde giver Hua 10 bud på hvordan eksempelvis ord som, ’Folket’, ’Skrive’ og ’Bluff’ afspejler fortidens og nutidens Kina.

Yu Hua er et barn af Kulturrevolutionen, hvor al litteratur, vestlig såvel som asiatisk med undtagelse af Mao Zedongs værker, blev anset som ’giftig ukrudt’. Det afholdte dog ikke den unge kineser fra at opsøge alt hvad han kunne finde af interessant læsning. Hua er endt op med en pen som er humoristisk men også indeholder hobevis af anekdoter – både tragiske og underholdende. Det gør bogen til lettilgængelig læsning for selv det meste kinauvidende publikum.

På sin vis bekræfter Huas essays nogen af de fordomme man kunne have om landet på den anden side af planeten – som eksempelvis kapitlet om begrebet shanzhai, et andet ord for Kinas kopiramte samfund, hvor alt der kan kopieres vil blive kopieret på den ene eller anden måde.

Jeg husker med en vis forkærlighed tilbage til mit besøg i Beijing i 2011, hvor jeg købte en meget falsk Mont Blanc-kuglepen til håbløst få yuan. Kopivarerne glimtede om kap, når man besøgte de kinesiske markeder, hvor sælgerne forsøgte at hive dig ind i købsorgiet med ekstremitet; hvis de fandt ud af, at vi var danskere, havde de endda et par få fraser på dansk de kunne fyre af: “I er danske. Kom og køb!” Kuglepennen har jeg vidst i øvrigt smidt væk i en flytning.

Men tilbage til Yu Huas essays, for med alle min fordomme i bagagen, præsenteres jeg også for et Kina som ikke er så nemt genkendeligt, og med sin personlige dimension fungerer bogen oplysende. De udvalgte emner giver et øjeblikbillede der også i den grad er begrænset. Ikke at sige at bogen begrænser sig selv, for det er ikke tilfældet. Man skal blot være opmærksom på, at det bestemt ikke er hele sandheden og Kinas historie der her bliver fremlagt men i stedet en smagsprøve.

I og med Hua lægger så stor vægt på personlige anekdoter, ville jeg hjertens gerne have set endnu mere subjektivitet. Nøgterne bliver essaysene heldigvis aldrig, men hvad synes Hua egentlig fuldkommen ærligt om de samfundstendenser, han så nøjsomt beskriver? På sin vis lader han dog også de mange anekdoter tale for sig selv. De kan kaste lys over meget af den håbløshed som har hersket i Riget i Midten.

’Kina i ti ord’ er et glimrende, men kortfattet, indblik i det ”virkelige” Kina.

Kina i ti ord / Oversat af Anne Wedell-Wedellsborg / Yu Hua / 2019 / Klim / 258 sider

Leave a Reply

Your email address will not be published.