I efteråret 2018 stod 17-årige Anja Leighton frem i medierne med historier om nedværdigende og krænkende ritualer, som piger skulle igennem for at komme med til gymnasiets ombejlede puttemiddage. Det gik op for Anja, at der var noget helt galt i vores samfund. Nu har hun skrevet en bog med et opråb til både piger og drenge.

Lapdances, spørgsmål om ens seksuelle erfaring, tequilashots med tabasco og en agurk i munden. Alt dette har pigerne i 1.g skulle igennem for – måske – at få adgang til de famøse ’puttemiddage’ på Rungsted Gymnasium.

Da Anja Leighton gik i 1.g var hun med på det hele, fordi hun så inderligt ønskede at være en af de udvalgte. Det blev hun, men senere er det gået op for Anja hvor bizart, krænkende og nedværdigende hele processen var.

Det er væmmeligt at læse om optagelsesprøvens ritualer og behovet for at passe ind. Anja rammer den på kornet i beskrivelsen af, hvordan hele ens verden afhænger af ens sociale liv i de år, hvor man er særligt usikker og hjernen endnu ikke er færdigudviklet.

Men Anjas bog er mere end det. Som læses af titlen er det et (søster)manifest, der opråber både piger og drenge samt de voksne ansvarlige om, at et er noget helt galt i fundamentet af vores samfund.

Så langt så godt – budskabet er vigtigt, og det kan ingen klandre bogen for.

Men for mig hopper kæden af, jo længere ind i bogen, jeg kommer. Med Anjas samvittighedsfulde røst på vegne af en hel generation, opstår der en fæl ”os mod dem”-mentalitet. Søstre skal stå sammen og sige fra, når drenge igen og igen taler nedværdigende, affejer eller direkte krænker en pige.

Sådan en melding er der intet i vejen med, men den fremkommer ensidig og generaliserende over for piger såvel som drenge. De portrætteres som modstridende koncepter og køn som en enhed.

Læg mærke til, at jeg ikke bruger ordene ”mand” og ”kvinde”. For denne bog er skrevet af en pige til piger. Der er der absolut intet i vejen med. Til gengæld savner jeg mere statistik, objektivitet og kilder.

Med pointer der strækkes ud, unødvendige gentagelser og gennemgående talesprog bliver det aldrig en gennemredigeret, velresearchet bog, men snarere et diskuterende essay som minder om en skoleopgave.

Anja arbejder ganske givet med ekstremer, men det vigtigste hun her gør, er at aftabuisere emner som unge mennesker ikke altid tør at italesætte. Giv derfor denne bog til gymnasieelever. Lad den fungere som et debatoplæg, men aldrig som bibel, og denne bog vil gøre megen nytte.

Anja Leighton & Metter Bender / 2018 / Politikens Forlag / Nonfiktion / 175 kr. / 184 sider

Leave a Reply

Your email address will not be published.